Kommunikation & Samarbejde |
Kunne du tænke dig at bruge kortere tid
på møder samtidig med at de blev mere effektive?
Er der nogle af dine medarbejdere der ikke fungerer så godt sammen som de
kunne?
Kunne det være en god idé at undgå misforståelser og derved øge
effektiviteten?
Kunne du tænke dig et endnu bedre og mere motiveret arbejdsklima?
Tror du det ville betale sig at give dine medarbejdere noget de kunne
bruge både personligt/privat, fagligt og i forhold til samarbejde?
Så er dette kurset!
Formål:
Formålet med kurset er gennem personlig udvikling og konkrete
kommunikationsredskaber at styrke samarbejdet og den fælles ånd samt at opbygge et
fælles kommunikationsværktøj.
Formålet er desuden at give deltagerne konkrete
redskaber til at blive endnu bedre til at møde mennesker der hvor de er. Evnen til at
"stille ind" på den man taler med og møde personen der, er altafgørende for
værdien af kommunikationen og samarbejde.
Udbytte:
- bedre samarbejde
- personlig udvikling
- udviklet teamånd
- bedre arbejdsklima
- større motivation
- større fleksibilitet i kommunikationen og samværet
med kolleger og evt. kunder
- øget kompetence
- øget effektivitet
- mindre udbrændthed
- Sidegevinst: Alle redskaber kan bruges i
deltagerenes privatliv med deraf følgende bedre parforhold, forhold til børn, venner,
etc.
Form
Forløbet veksler mellem oplæg/teori, øvelser i små grupper, konkret
procesarbejde og diskussioner i gruppen. Fokus er lagt på hvordan fremfor hvad.
Princippet er: Fortæl ikke mennesker hvad de skal gøre fortæl dem hvordan.
Indhold
Kommunikation
Principperne for god og dårlig kommunikation. Al kommunikation foregår ud fra
vores individuelle "kort" over virkeligheden. Ofte misforstår vi hinanden,
fordi vi glemmer, at vi tænker og fungerer forskelligt.
Mål og formål i
kommunikationen
Hvordan kan vi sikre os, at vi når det vi ønsker med det vi siger.
Skjulte dagsordener.
Hvordan bevidstgør vi det som er vores dybere mål med det vi siger og gør.
Tillid & Kontakt - at
møde mennesker hvor de er
93 % af vores kommunikation er nonverbal. Vi bruger ubevidst vores krop og stemme
til at udtrykke, hvad vi egentligt mener om det vi siger.
Ved hurtigt at kunne aflæse et andet menneske,
uden at putte personen i kasser, bliver vi istand til at stille ind på og møde personen
der hvor han/hun er. Hemmeligheden bag god kommunikation ligger i de 93 % krop/stemme.
Formålet er at mindske modstand, lette samtalen og forbedre kontakten og tilliden.
Lær derudover hvordan du undgår du at være
medløber eller at dominere.
Spørgeteknikker
Vores sprog er meget upræcist og ofte kommer vi til at "tolke" hvad vi
selv tror andre mener.
Med NLP spørgeteknikkerne sikrer vi os at vi forstår hvad andre kommunikerer ligesom vi
kan sikre os at modtageren forstår det samme som afsenderen siger.
Dit personlige rum
Når vi samarbejder er det af afgørende betydning, at vi mestrer balance mellem
at være deltagende, rummende og tilstede og at bevare vores eget "personlige
rum". Teknikker til at "bevare" sig selv, sætte grænser og ikke at
opbruge egne ressourcer.
Samarbejde er afhængig af den enkeltes evne til at være fleksibel mellem at kunne
involvere sig, at forstå de andres behov samt at analysere.
Derudover øvelser der bringer deltagerne tættere på hinanden og dermed øger respekten
og samarbejdet.
Feedback
Evnen til at kunne give andre mennesker feedback er vigtig. Mange mennesker får
aldrig sagt det de vil sige og det de evt. gerne vil have lavet om, af frygt for at såre
andre. Eller de venter så længe med at få det sagt, at når de endelig tager sig sammen
og siger det, så bliver det sagt på en uhensigtsmæssig måde. Mange mennesker får
heller ikke sagt det de er tilfredse med ved andre. De glemmer det simpelthen i farten.
Kunsten ligger i at kunne give en konstruktiv feedback så personen oplever det som en
hjælp til at komme videre.
De fire sansesystemer - at
tænke i billeder, lyde eller følelser
Gennemgang af hvordan vi vælger at bruge vores sanser forskelligt. Det er af
afgørende betydning for kommunikationen om en person tænker primært i billeder, lyde
eller følelser. Evnen til at kunne aflæse en person via hans øjenbevægelser, gesti,
etc. er væsentlig for om vi er istand til "at tale samme sprog". Formålet er
at han oplever at blive mødt og forstået.
Minianalyse
Test af deltagernes primære sansesystem for lettere at kunne genkende andre.
Kurset strækker sig
over 2-4 dage og kan udbygges/opfølges efter behov.
|